Faglig konsulent

Faglig konsulent i Danske Mejeristers Fagforening

Landsbestyrelsen har besluttet at det faglige arbejde skal styrkes. Øget arbejdspres og ønsket om at gøre det endnu bedre for DMF´s medlemmer og tillidsvalgte, søger DMF derfor efter en faglig konsulent.

31 Elever

Er du den faglige konsulent DMF har brug for og vil du være en del af et politisk miljø. Du udfordres hver dag på arbejdspolitiske love og regler, mens du gør hverdagen bedre for vores medlemmer?

Som faglig konsulent i Danske Mejeristers Fagforening får du mulighed for at tage aktivt del alle de opgaver, som vi dagligt løser.

Om os:

Danske Mejeristers Fagforening (DMF) er en del af Serviceforbundet.

DMF er primært aktiv indenfor mejeriområdet, hvor vi dækker alle opgaver lige fra deltagelse fagpolitiske udvalg, til de mere direkte medlemsorienterede opgaver.

Din daglige sparringspartner er formanden for DMF. Din arbejdsdag vil normalt starte på kontoret i Århus. Men der vil også være arbejdsdage, hvor du skal møde på virksomheder rundt omkring i landet.

Varierende arbejdsdag

Medlemshvervning vil fylde en stor del af arbejdstiden, og du får mulighed for at præge DMF´s strategi på området, og vil være den udførende aktør vedrørende medlemshvervning.

DMF´s tillidsvalgte har jævnligt brug for assistance og sparring, og her er du klar til at give en hånd. På samme måde vejleder og rådgiver du medlemmerne, hvis han eller hun får et problem med sin arbejdsgiver, og sætter en faglig sag i gang, hvis det er nødvendigt.

Du laver også de mere rutineprægede opgaver som løntjek, kontrol af ansættelseskontrakter eller andre ting, som medlemmerne beder om.

Vi bruger Workzone til sags- og dokumenthåndtering, og du har derfor enten erfaring med dette system eller har viljen til at lære systemet godt at kende. Rent faktisk har vi brug for lidt af en ekspert, så tanken er, at du på sigt kan hjælpe dine kolleger med de lidt mere avancerede sider af systemet.

Du overtager også opgaver fra formanden, når han er på ferie eller er ude af huset i andre anledninger.

Da der er mange opgaver som venter på dig, er det en stilling uden øvre arbejdstid.

Interesseret?

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte formand Lars Gram på lgr@forbundet.dk eller på telefon 2325 4154.

Send CV og ansøgning til os hurtigst muligt og senest den 17. februar 2017 på mailadressen lgr@forbundet.dk mærket ”ansøgning”.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Landsbestyrelsen

Del på Facebook