Hjælp til stress ramte medlemmer

Stressramte medlemmer kan få hjælp via PensionDanmark

15,8 pct. af de beskæftigede i Danmark har et højt stressniveau. Det viser tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2013, som blev offentliggjort for nylig. For de medlemmer af Danske Mejeristers Fagforening, som rammes af stress, er der hjælp at hente i pensionsordningen i PensionDanmark. Den indeholder nemlig en telefonrådgivning, som giver medlemmerne mulighed for at tale med en psykolog om problemer med f.eks. stress, uanset om det er arbejdsrelateret eller ej.

1006109 535462876510203 717288394 NUdover psykologhjælp kan medlemmerne med telefonrådgivningen få hjælp til at få bugt med et misbrug og desuden få vejledning om, hvad det offentlige sundhedsvæsen kan tilbyde.

Det er Falck Healthcare, som står for telefonrådgivningen. De erfarne rådgivere består af psykologer, misbrugsrådgivere og sygeplejesker.

Telefonrådgivning i PensionDanmark

Alle medlemmer med pensionsordning i PensionDanmark - herunder også ledige, syge, førtidspensionerede og pensionerede - kan få telefonrådgivning på tlf.: 7010 0806.

 

Psykologhjælp  

Medlemmerne kan tale med en psykolog om problemer på jobbet eller derhjemme. De kan ringe døgnet rundt. I ikke-akutte tilfælde vil de få rådgivning inden for tre dage – i akutte tilfælde inden for fire timer. Hvis et medlem med pensionsordning i PensionDanmark får en kritisk sygdom eller dør, kan pårørende også benytte den telefoniske psykologrådgivning.

Misbrugsrådgivning

Medlemmerne kan få rådgivning om misbrugsproblemer og vejledning om muligheder for hjælp i offentligt og privat regi. De kan ringe døgnet rundt, og de vil normalt få en telefonisk konsultation senest den førstkommende hverdag efter henvendelsen.


Guide til sundhedsvæsenet

Medlemmerne kan få vejledning om fx ventetider, genoptræning, frit sygehusvalg, medicintilskud og klageprocedurer. De kan ringe alle hverdage mellem kl. 8 og 21.

 

Del på Facebook