Ny hjælp til langtidssyge medlemmer

Hjælp til langtidssyge medlemmer

Med et nyt team af erfarne sygeplejersker udvider og forbedrer PensionDanmark nu sin sundhedsordning til gavn for langtidssyge medlemmer.

PD Sygeplej

Er du sygemeldt, eller må du ofte melde dig syg, så er der nu målrettet hjælp at hente i PensionDanmarks sundhedsordning. Ordningen udvides nemlig med et team af erfarne sygeplejersker, der skal hjælpe langtidssyge, som risikerer at ryge ud af arbejdsmarkedet.

Foreløbig har PensionDanmark ansat fem sygeplejersker, der er klar til at rådgive og hjælpe langtidssyge medlemmer med at få bugt med deres problemer. På den måde får de bedre muligheder for at komme i gang på jobbet igen.

Ring til det nye team af sygeplejersker

Alle medlemmer, der har adgang til sundhedsordningen via deres pensionsordning i PensionDanmark, kan ringe til PensionDanmarks team af erfarne sygeplejersker. De sidder klar til at rådgive dig og måske hjælpe dig gennem et behandlingsforløb. Du kan ringe på 7012 1335 alle hverdage mellem kl. 8 og 16.

Boks:

PensionDanmark kontakter langtidssyge om de nye muligheder

PensionDanmark sørger for, at langtidssyge medlemmer, der ikke selv er opmærksomme på de nye muligheder, bliver kontaktet. Det sker via et samarbejde med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som har registreret medlemmer med mere end fire ugers sygdom. Dem sender styrelsen et brev, hvor de opfordres til at kontakte PensionDanmark om de nye muligheder i sundhedsordningen. 

Del på Facebook