Sundhedsordningen

Medlemmerne var på briksen 9.000 gange i 2017

9.000 gange i 2017 fik medarbejderne i mejeriindustrien, og hermed medlemmerne i DMF glæde af behandlinger via deres sundhedsordning i PensionDanmark. Det skete hos en kiropraktor, massør, fysioterapeut eller zoneterapeut. Behandlingerne er fordelt på 1.100 medlemmer, der i snit fik 8 behandlinger med sundhedsordningen.

PENDK Rambÿll078

Ca. 800 medlemmer af DMF er omfattet af PensionDanmark Sundhedsordning som en del af pensionsordningen. Den mest anvendte behandlingsform var kiropraktik efterfulgt af massage, fysioterapi og zoneterapi. Det var oftest problemer i ryg og arme, som medlemmerne fik behandling for.

Mange muligheder i din sundhedsordning i PensionDanmark

  • Få behandlinger hos en fysioterapeut, kiropraktor, massør eller zoneterapeut, hvis du har problemer i led, muskler og sener. Behandlingerne sker på over 120 sundhedscentre fordelt over hele landet. Du behøver ikke gå til lægen først.

  • Hurtig diagnose – Ordningen hjælper dig, hvis du er blevet henvist til en speciallæge fra din egen læge. Du får hjælp fra en sygeplejerske, der hjælper dig gennem sundhedssystemet – uden unødig ventetid (ring 7012 1335 alle hverdage mellem kl. 8 og 21).

  • Rådgivning fra et team af sygeplejersker og socialrådgivere, hvis du har været syg i længere tid eller har risiko for lang tids fravær fra arbejdspladsen (ring 7012 1335 alle hverdage mellem kl. 8 og 21).

  • Psykologhjælp, hvis du har problemer på jobbet som fx mobning eller stress og ved private problemer som fx skilsmisse eller dødsfald. 

  • Misbrugsrådgivning, hvor du kan få hjælp til at få bugt med fx misbrug af stoffer, alkohol og medicin.

 

Læs mere og bestil tid på pension.dk/sundhed, eller ring 7010 0806 alle hverdage mellem kl. 8 og 21. Du kan også bestille tid til behandlinger og finde det sundhedscenter, der er nærmest dig, via PensionDanmarks app.

Del på Facebook